Hvem skal have præmie for veldyrket have?

Onsdag den 19. august kommer legatudvalget til Voerbjerglund for at vurdere hvilke haver der skal have præmier i år. Legatudvalget består af havekonsulenten + 2 formænd fra andre Haveselskaber i Aalborg kommune. Bestyrelsen følger udvalget rundt i Voerbjerglund, men er ikke inde i de enkelte haver og har ingen indflydelse på udvælgelsen.

Haverne vurderes ud fra følgende kriterier.

  • Helhedsindtryk
  • Havens anlæg
  • Planternes sundhed
  • Orden i haven

Den enkelte have kan modtage præmie hvert tredje år. Man kan få præmie fra det andet år man har haven.

De havelejere der skal have præmie, bliver inviteret til høstfesten, hvor haveforeningen byder på de flestes livret Nemlig – gratis mad for 2 personer.

Derudover er der mulighed for at stille spørgsmål vedr. planter til konsulenten. Han vil gerne have dem i forvejen, så han kan forberede svarene. Derfor skal spørgsmål sendes til formanden formvh@gmail.com senest den 10. august

Linedance, Banko og Krolf

Linedance, Banko og Krolf i kolonihaveforeningen Voerbjerglund

Så har vi igen både Linedance Banko og Krolf i kolonihaveforeningen Voerbjerglund

Banko finder sted på torsdage, næste gang bliver torsdag den 16. juli og derefter hver 3. onsdag. Stedet er kolonihaveforeningens store telt på plænen for enden af gade 6. Der åbnes for salg af plader kl. 18, og selve spillet starter kl. 18-30. Der spilles 10 spil, med en lille pause efter det 5. spil. Før spillet går i gang – såvel som i pausen – er der mulighed for at købe en forfriskning fra Biksen. Alle er velkomne. Prisen er 8 kr. for 1 plade og for 20 kr. får du 3 plader.

Linedance Finder sted hver tirsdag. Vi starter kl. 18.30 og danser til dejlig country musik. Efter en times tid er der pause. Her er det tid for kaffe og kage, kaffen er gratis, og kagen skiftes vi til at tage med til hele holdet. Samtidig er der mulighed for at købe en forfriskning fra Biksen. For hele sæsonen betaler hver deltager 100,-kr. som bruges til at afholde afslutningsfest. Kom og vær med, eller kom forbi og kig, om det er noget for dig. Alle er velkomne. Også Linedance finder sted i kolonihaveforeningens store telt på plænen for enden af gade 6.

Krolf finder sted hver mandag kl. 14. Efter 1. runde (12 huller) holder vi pause. Her er det tid for kaffe og kage, kaffen er gratis, og kagen skiftes vi til at tage med til hele holdet, samtidig er der mulighed for at købe en forfriskning. Prisen for hele sæsonen er 100,-kr., som bruges til at afholde en afslutningsfest. Kom og vær med, eller kom forbi og kig, om det er noget for dig. Alle er velkomne. Krolfbanen finder du ved kolonihaveforeningens mindre telt på plænen for enden af gade 5.