Bæredygtighed, fællesskab og grønne haver, tæt på naturen.
Haveselskabet Voerbjerglund er en hyggelig kolonihaveforening beliggende vest for Lindholm ved Nørresundby, kun 5 km fra Aalborg centrum. Foreningen, der blev etableret i 1975. Er kendt for sine mange grønne arealer og hyggelige fællesområder, der inviterer til afslapning og socialt samvær. Men Voerbjerglund er mere end bare haver. Det er også et sted, hvor bæredygtighed og beskyttelse af biodiversitet står højt på dagsordenen.

Foreningen ligger tæt på Lindholm Å, et område rig på sjældne dyrearter som isfugl, oddere og flere sjældne flagermus. Bestyrelsen i Voerbjerglund er meget bevidst om at bevare og fremme det lokale dyreliv. Der arbejdes aktivt for at integrere bæredygtige løsninger i både de fælles grønne arealer og i medlemmernes private haver. Det betyder, at der sættes fokus på at skabe levesteder for insekter, fugle og småpattedyr. Medlemmerne opfordres til at bruge økologiske alternativer og at plante insektvenlige blomster og buske, der understøtter det lokale økosystem.



Vægt bæredygtighed
I Voerbjerglund lægger man vægt på at bevare de gamle værdier fra kolonihaverens oprindelse. Dog med et moderne twist: bæredygtighed og respekt for naturen. Foreningen opfordrer sine medlemmer til at tænke grønt – både i deres havearbejde og i den daglige drift. Det kan være alt fra at opsætte insekthoteller og fuglekasser. Samt lave bede der kan vande sig selv i mange år frem, de såkaldte Huegelbede. De fælles arealer plejes med omtanke for at sikre, at de forbliver et tilflugtssted for både mennesker og dyr.



Sæsonen starter altid den sidste weekend i marts med åbning for vandet. Hvor alle medlemmer samles for at markere begyndelsen på den aktive haveperiode. Her er der også mulighed for at udveksle idéer om, hvordan man kan gøre sin have endnu mere bæredygtig. Gennem året afholdes der fælles arbejdsdage, hyggearrangementer i Biksen og aktiviteter, der styrker fællesskabet og den grønne bevidsthed. Biksen, foreningens samlingssted, er et centralt omdrejningspunkt for både sociale arrangementer og miljøvenlige initiativer.



Voerbjerglund er en forening, der ser fremad. Med sin placering tæt på Lindholm Å. Et rigt dyreliv er der et særligt ansvar for at passe på naturen. Bestyrelsen arbejder løbende på at integrere bæredygtige løsninger. Så foreningen kan være en del af bevaringen af det unikke lokale miljø.



At dyrke en have er at tro på morgendagen og det den bringer af nye løfter. Derfor er Audry Hepburns ord også værd at huske på.

