Kloakering i Voerbjerglund

Dette indlæg vil indeholde nyt om den kommende kloakering i Voerbjerglund, og siden opdateres lige så snart der er nyt om projektet.

Her er link til kort med ledningsplanen for projektet. OBS det er en meget stor fil:

Link til pdf

Som det vigtigste at informere om kloakering i Voerbjerglund, så er det, at vi helt sikkert skal kloakeres inden udgangen af 2027. Desuden skal alle haver være koblet på kloaknettet også inden 31/12 2027, og havelejen for 2028 kommer til at stige med et endnu ukendt beløb til kloakering og tilslutning. Vi får nogle tal så snart kommunen har dem, men det afhænger bl.a. af den pris de kommer til at give for selve kloakeringen.

 Ledningerne vil løbe i vejene så stikket vil være 1 meter inden for hækken i hver have, i den ende hvor ledningen går. Man kan som havelejer være medbestemmende mht. den præcise placering.

Kloakeringen i Aablink og Voerbjerglund bliver lavet som 2 separate udbud, men de kan i princippet godt vindes af det samme firma. Derfor er det stadig usikkert præcis hvornår der skal kloakeres i de to foreninger. Men Aalborg Forsyning går i gang med at lave i alt 3 underjordiske pumpestationer  hos os allerede i år, sammen med den afskærende ledning som alle stikledningerne skal kobles på. 

Mere om projektet så snart vi ved mere.

Start kolonihave sæson 2026

Vi åbner for vandet og sæsonen

Vi regner med at åbne for vandet i kolonihaveforeningen Haveselskabet Voerbjerglund

D. 28/3 2026 kl. 10.00.

Selvfølgelig afhængigt af vejret, så hvis meteorologerne lover frost, kommer vi nok til at udsætte det.

Det er meget vigtigt, at du sørger for at der er nogen til stede i din have, når vi åbner for vandet. Så evt. utætheder kan konstateres og repareres med det samme. Både inde og ude. Der kommer nogen rundt og tjekke hos jer alle sammen. Så det er vigtigt, at du venter med at køre hjem til det er sket. Vi forsøger at organisere det, så det går hurtigst muligt. Hvis du er nødt til at tage fra din have før dem der går rundt og tjekker dukker op, så giv besked til din nabo om at du har været det og at alt er ok.

Forårsdag i kolonihaven 2026 hvor mennesker planter blomster og åbner deres havehus efter vinteren.

Det er havelejernes eget ansvar at få udbedret eventuelle utætheder. Måske kan nogen være behjælpelige på dagen. Måske ikke og så lukkes der af for dele af vandet igen.
Så tag gerne allerede nu et tjek på haner mm for at se om der er synlige frostsprængninger. Det er meget lettere at få det repareret nu hvor vandet er lukket.

Samme dag er det muligt at vise din kolonihave-forsikring.

Hilsen Bestyrelsen

Billeder på siden er AI genereret

Arbejdsdag i august 2022

Her på en lørdag, den sidste weekend i august, havde vi nogle rigtig hyggelige timer i Voerbjerglund. Her var der indkaldt til fællesarbejde, hvor den helt store opgave var beskæring af træer og buske langs hovedgaden.

Stor tak til alle dem der mødte frem, for der blev virkelig knoklet for at vores alle sammens fællesarealer tager sig godt ud.

Det var efterhånden ved at være svært at passere hinanden med 2 biler uden at få skrammer i lakken. Bl.a. i Svinget var det svært at se, om der kom modkørende biler eller cyklister.

Men nu ser det helt anderledes ud, hvor buskene er klippet godt ind og alle græsrabatterne er blevet trimmet.

Snakken går bare rigtig godt når man arbejder. Der er jo ikke nogen forventninger til hvor meget vi når, bare det at være med er sjovt. Den lille havetraktor blev brugt til at trække en trailer med alle de mange grene, og den gjorde det bare godt. Selvom vi var et par stykker der havde lidt svært ved at starte den! Men for pokker hvor var det fedt da den startede 🙂

Også portalen fik den store tur, så nu er der luget og revet grus på begge sider af portalen. Det ser bare flot ud når man ankommer til vores indkørsel.

Jeg glæder mig allerede til næste år når vi skal holde fællesarbejde igen, så vel mødt til nogle hyggelige timer med dine med-kolonister 🙂

Formanden

Hyg, leg, og fuglekassebyggeri

Kom og vær med til et par hyggelige timer, hvor vi skal lære hinanden at kende samtidig med at vi bygger fuglekasser og insekthoteller. lørdag d. 14. maj 2022.

Arrangementet foregår samtidig med, at der er almindelig Biksen-eftermiddag, så der er mulighed for at stille sulten med en pølse, is eller noget at drikke.

Hvis man har brædder (ikke trykimprægneret), plader, søm, skruer eller andre byggematerialer, må man meget gerne medbringe det. Det samme gælder hvis man har diverse værktøj til byggerierne.

Hvis man ikke kan deltage, men har materialer i gemmerne man gerne vil af med, så giv besked. Så kommer vi forbi, kigger på det og medtager det som vi finder egnet.
Vi håber på at se en masse børn og deres voksne, men alle er velkomne.

Hvis man også har lyst til at lege og spille fodbold, så bliver der helt sikkert også tid til det.
Vi håber vi ses i Biksen 😊

Hilsen Heidi Larsen