Start kolonihave sæson 2026

Vi åbner for vandet og sæsonen

Vi regner med at åbne for vandet i kolonihaveforeningen Haveselskabet Voerbjerglund

D. 28/3 2026 kl. 10.00.

Selvfølgelig afhængigt af vejret, så hvis meteorologerne lover frost, kommer vi nok til at udsætte det.

Det er meget vigtigt, at du sørger for at der er nogen til stede i din have, når vi åbner for vandet. Så evt. utætheder kan konstateres og repareres med det samme. Både inde og ude. Der kommer nogen rundt og tjekke hos jer alle sammen. Så det er vigtigt, at du venter med at køre hjem til det er sket. Vi forsøger at organisere det, så det går hurtigst muligt. Hvis du er nødt til at tage fra din have før dem der går rundt og tjekker dukker op, så giv besked til din nabo om at du har været det og at alt er ok.

Forårsdag i kolonihaven 2026 hvor mennesker planter blomster og åbner deres havehus efter vinteren.

Det er havelejernes eget ansvar at få udbedret eventuelle utætheder. Måske kan nogen være behjælpelige på dagen. Måske ikke og så lukkes der af for dele af vandet igen.
Så tag gerne allerede nu et tjek på haner mm for at se om der er synlige frostsprængninger. Det er meget lettere at få det repareret nu hvor vandet er lukket.

Samme dag er det muligt at vise din kolonihave-forsikring.

Hilsen Bestyrelsen

Billeder på siden er AI genereret

Linedance, Banko og Krolf

Linedance, Banko og Krolf i kolonihaveforeningen Voerbjerglund

Så har vi igen både Linedance Banko og Krolf i kolonihaveforeningen Voerbjerglund

Banko finder sted på torsdage, næste gang bliver torsdag den 16. juli og derefter hver 3. onsdag. Stedet er kolonihaveforeningens store telt på plænen for enden af gade 6. Der åbnes for salg af plader kl. 18, og selve spillet starter kl. 18-30. Der spilles 10 spil, med en lille pause efter det 5. spil. Før spillet går i gang – såvel som i pausen – er der mulighed for at købe en forfriskning fra Biksen. Alle er velkomne. Prisen er 8 kr. for 1 plade og for 20 kr. får du 3 plader.

Linedance Finder sted hver tirsdag. Vi starter kl. 18.30 og danser til dejlig country musik. Efter en times tid er der pause. Her er det tid for kaffe og kage, kaffen er gratis, og kagen skiftes vi til at tage med til hele holdet. Samtidig er der mulighed for at købe en forfriskning fra Biksen. For hele sæsonen betaler hver deltager 100,-kr. som bruges til at afholde afslutningsfest. Kom og vær med, eller kom forbi og kig, om det er noget for dig. Alle er velkomne. Også Linedance finder sted i kolonihaveforeningens store telt på plænen for enden af gade 6.

Krolf finder sted hver mandag kl. 14. Efter 1. runde (12 huller) holder vi pause. Her er det tid for kaffe og kage, kaffen er gratis, og kagen skiftes vi til at tage med til hele holdet, samtidig er der mulighed for at købe en forfriskning. Prisen for hele sæsonen er 100,-kr., som bruges til at afholde en afslutningsfest. Kom og vær med, eller kom forbi og kig, om det er noget for dig. Alle er velkomne. Krolfbanen finder du ved kolonihaveforeningens mindre telt på plænen for enden af gade 5.